TAK!

Jeg er fyldt af TAKNEMMELIGHED – og jeg oplever, at taknemligheden vokser, når jeg deler den med andre.

TAK!

 

Jeg er fyldt af TAKNEMMELIGHED – og jeg oplever, at taknemligheden vokser, når jeg deler den med andre. Derfor denne hilsen, som rummer både en TAK og en kærlig opmuntring.

Først en stor TAK til alle jer, der har brugt tid og energi på alt det, som Indre Mission har haft gang i rundt omkring i sommerlandet!

IM-musik har afviklet Sang- og musiklejr og MusicPoint, hvor der begge steder har været mange frivillige i spil med bl.a. undervisning, samtaler, madlavning, problemløsning og underholdning. De har deltaget i en hel masse personlige succeser, når noget man har øvet sig på er lykkedes.

Sommertiden har også budt på mange tilbud for alle aldre på lejre og bibelcampings. Det er en stor velsignelse for både den enkelte og de kristne fællesskaber, at vi kan være sammen om Guds ord og få gode oplevelser med hinanden. Kender du en eller flere, der har medvirket med forkyndelse, lovsang, teknik, aktiviteter eller andet, vil jeg opfordre dig til at sige ”tak” til dem. Det er for alle godt at blive set – og når vi mærker taknemlighed fra andre over det, vi bidrager med, får vi ofte lyst og mod til at gøre det igen.

Tak Gud! Paulus minder os flere steder om at takke Gud. Han skriver i Filipperbrevet kapitel 1 vers 3-6: ”Jeg takker min Gud, hver gang jeg mindes jer, og i alle mine bønner beder jeg altid for jer alle i glæde over, at I har været med i det fælles arbejde for evangeliet lige fra den første dag indtil nu, og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag.”

Det er altid godt at takke Gud! TAK, at du læser med her - og tak for forbøn for og medleven i IM-musiks arbejde.

//Linda Kofoed Iversen, landsleder i IM-musik

Hold dig opdateret med vores aktiviteter

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.



Ved at tilmelde dig vores nyhedsmail accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs mere i Indre Missions persondatapolitik.
Seneste artikler
Linda Iversen stopper som landsleder i IM-musik
Efter knap syv år i spidsen for IM-musik skifter Linda Iversen til et nyt lederjob i Klippens Børnehus.
Mads Simonsen er ny musikkonsulent
Ansat i Region Øst. Bruger størstedelen af mine vågne timer på at spille, skrive og producere musik.
Hedenstedkoret er på Spotify m.fl.
Hedenstedkoret. De har udgivet tre CD’er i 2005, 2006 og 2010, som nu alle er tilgængelige på streamingtjenester.  …