Kunst for Gud

Kunst for Gud er Indre Missions kreative arbejde blandt unge og voksne - fordi vi alle har gavn af at få flere sanser i brug for at forstå mere af Gud.

Indre Missions visuelle forkynder

Helle Noer beskæftiger sig med en bred vifte af kreative tiltag indenfor forkyndelse. Traditionelt bruger Indre Mission sangen og musikken meget som en del af forkyndelsen - den visuelle side er ofte henvist til børnearbejdet. Men vi vokser ikke fra at have brug for noget at se på - derfor vil Helle gerne arbejde for, at også voksne kan bruge synet som en væsentlig kilde til forståelse af Gud og tro.

Møder for alle

Et billede siger mere end 1000 ord, så her er færre ord og flere billeder - det er godt for både koncentrationen og forståelsen. Der er emner for alle aldre, store som små. 

Workshops

Inviter til en aften, hvor I selv skal være kreative og have hænderne i gang med fx Fadervor-kort, alutape-billeder, betonkors, armbånd, acrylmalere eller noget helt andet. Se de mange muligheder på kunstforgud.dk.

Konfirmand-ikonworkshop

Konfirmand-ikoner er et tilbud, hvor der fx kan arbejdes med en højtid som jul eller påske - eller med konfirmandernes personlige konfirmandord. Ved at illustrere deres bibelvers visuelt, vil mange forstå og huske det bedre, end hvis de blot hører det og læser det i et kort. 

Lån af udsmykning

Har I brug for lidt ekstra udsmykning til en bibelcamping, et teltmøde eller ved en særlig lejlighed i missionshuset, kan I låne en udsmykning helt gratis.

Kontakt

Kig forbi hjemmesiden kunstforgud.dk eller Helle, hvis I ønsker at høre mere om hendes kreative tilbud.

Helle Noer

Kons. for kreativ forkyndelse