Søndag den 28. juni til
fredag den 3. juli 2026
Grejsdalens Efterskole,
Grejsdalsvej 176, 7100 Vejle
Tilmelding åbner her på siden mandag den 23. marts kl. 16.00.
Sang- og musiklejr
- en fantastisk uge fyldt med sang, sjov og skønne oplevelser
I den første uge af skolernes sommerferie, uge 27, afholder vi Sang- og musiklejr på Grejsdalens Efterskole i Vejle. Vi glæder os til en fantastisk uge fyldt med sang, sjov og skønne oplevelser!

KOM OG SE!
Årets tema er en invitation: Kom og se…
- …hvad vi sammen skal opleve på Sang og musiklejr 2026!
- …hvem vi skal opleve lejren sammen med!
- …hvem Jesus er!
- …nogle af de mennesker, der mødte Jesus!
Det bliver sjovt, spændende, udfordrende, hyggeligt, overraskende og festligt at være på Sang og musiklejr. Så vi håber, vi ses!
Se video fra sidste Sang- og musiklejr
Det sker søndag
18.00
Ankomst. Deltagerne modtages af deres farvegruppeledere (husk at spise hjemmefra)
18.30
Åbningssamling i hallen. Efter åbningssamlingen siger vi farvel til forældre
19.00
Hygge i farvegrupperne
Det sker mandag til torsdag
7.30
Vækning
8.00
Morgenmad
8.45
Bibeltime, fælleskor, farvegruppetid
10.15
Pause
10.45
SHOW-grupper
12.30
Middag og slikbod
14.00
Frivillige aktiviteter
15.00
Forfriskning
15.30
Workshops
17.00
Fælleskor
17.30
Aftensmad
19.00
Aftenprogram
20.15
Godnat til de yngste - program for de ældste
21.15
Godnat til de ældste

Showgrupper
En showgruppe kan være band, dans, drama, foto, kor og sceneudsmykning. Man mødes i showgrupper to timer hver formiddag for at forberede det store SHOWTIME fredag eftermiddag.
SHOWTIME er en fantastisk og kreativ oplevelse, hvor vi gennem sang, musik, drama og kunst sætter fokus på lejrens tema fra forskellige vinkler.
Alle deltagere skal ønske showgruppe, når de tilmelder sig ved at angive tre ønsker i prioriteret rækkefølge.

Workshops
Eftermiddagene er fyldt med spændende workshops, som byder på en blanding af sjove aktiviteter inden for musik, kreativitet, sport og udendørsoplevelser.
Alle deltagere skal vælge en workshop at deltage i hver eftermiddag. Nogle workshops strækker sig over to eftermiddage for at give tid til fordybelse.
Når din tilmelding til lejren er bekræftet, vil du sidst i marts modtage et link, hvor du kan angive dine workshopønsker.
Praktiske informationer
Farvegrupper opdeles efter klassetrin. Børnene spiser og sover sammen i farvegrupperne, men ellers har deltagerne mulighed for at være sammen på tværs af alder i løbet af dagen. Hvis du som en af de ældste ønsker at bo sammen med en, som tilhører den yngste gruppe, skal I begge følge den yngste gruppes program.
De yngste farvegrupper er for 1. - 4. klasse
Disse grupper siger godnat efter aftenprogrammet, der afsluttes med forfriskning. De vil have sengetid ca. 20.15.
De ældste farvegrupper er for 5. - 7. klasse
De ældste deltagere har et ekstra programpunkt om aftenen, hvor de skal deltage. De vil have sengetid ca. 21.15.
Vi har brug for forældre og andre frivillige, der vil hjælpe os:
- Køkkenhjælp: Vær med til at skabe lækre måltider.
- Trailerkørsel: Hjælp os med transport af trailer fredag og søndag.
- Oprydning efter koncerten: Giv en hånd med oprydningen efter SHOWtime.
Hvis du kan hjælpe os, så kontakt lejrchef Linda Kofoed Iversen.
Da vi er mange deltagere, er der ikke senge til alle. Nogle vil sove i klasselokaler eller på madrasser på gulvet i værelserne. I vil få besked inden lejren, hvis I skal medbringe en madras.
Det er altid dejligt at få en hilsen hjemmefra. Vi anbefaler, at I sender skriftlige hilsner i stedet for pakker. Brevene bliver udleveret lige inden slikboden, så ekstra søde sager er ikke nødvendige. For at sikre, at post når frem i tide, opfordrer vi til, at breve afleveres ved ankomsten til lejren.
Husk at skrive følgende på brevet:
- Barnets fornavn og efternavn
- Farvegruppe
- Dagen, hvor brevet skal uddeles
Pris på lejren
Ved tilmelding senest 6. maj: 1.375 kr.
Ved tilmelding efter 6. maj: 1.425 kr.
Slikpenge
Slikpenge betales ved tilmelding (5 dage á 10 kr.): 50 kr.
Hvis du er tilmeldt og ikke skal handle i slikboden på lejren, skal du give besked til Birthe.
Det er muligt at tage toget til Vejle og blive hentet på stationen søndag ved ankomst. Hvis behovet er for det, skal I sende en mail til Birthe senest torsdag den 25. juni, som vil sørge for transport fra stationen til skolen.
Vi henter ved flg. tog: Ankomst med toget fra syd kl. 17.53 og fra Aarhus kl. 17.45 og fra Herning kl. 17.55. Skriv hvilket af de tre tog, barnet kommer med.
Det koster 50 kr. at blive hentet ved toget som betales ved ankomst til skolen.
Afmeldingsgebyr: 350 kr. ved afmelding senest tirsdag d. 26. maj. Ved afmelding efter tirsdag d. 26. maj betales fuld pris for lejren.
Bliver du syg eller af andre årsager må tage hjem fra lejren, kan vi desværre ikke refundere hele eller dele af prisen, da vi stadig vil have de samme udgifter til skole, aktiviteter og forplejning.

Forældrehjælp
Vi har brug for engagerede forældre og andre frivillige, der vil hjælpe os med vigtige opgaver:
- Køkkenhjælp: Vær med til at skabe lækre måltider.
- Trailerkørsel: Hjælp os med transport af trailer fredag og søndag.
- Oprydning efter koncerten: Giv en hånd med oprydningen efter SHOWtime.
Dine indsatser gør en forskel! Læs mere om opgaverne, og hvordan du kan hjælpe os HER.
Spørgsmål og svar om tilmelding
Vi oplever problemer med betaling ved tilmelding fra iPads og telefoner. Vi anbefaler derfor, at I bruger en computer til tilmeldingen.
Ved tilmelding skal I oplyse:
• Navn og adresse
• Forælders navn og telefonnummer
• Mailadresse
• Klassetrin efter sommerferien
• Prioriterede ønsker til showgruppe (1., 2. og 3. valg)
Bemærk: Hvis du vælger band, skal du angive, hvilket instrument du spiller, og gerne hvor længe du har spillet.
Derudover bliver I spurgt om:
• Tilladelse til, at IM-musik må tage nærbilleder til hjemmeside, sociale medier og PR-materiale.
• Samtykke til, at adresse og telefonnummer må stå på en deltagerliste.
• I bliver spurgt, om forældre har mulighed for at hjælpe os i køkkenet.
Til sidst betaler I for lejren med kort (Dankort, JCB, Maestro, Mastercard eller Visa).
Hvis dit barn har brug for specialkost, tager medicin eller har andre særlige behov, skal dette oplyses på en formular, som sendes ud til alle deltagere efter tilmelding.
Vi anbefaler, at I bruger en anden mailadresse end Hotmail, da vi ofte oplever, at vores mails lander i spam eller slet ikke når frem. Brug gerne Gmail, der erfaringsmæssigt er bedre mht. spam/ikke-spam.
Tilmeldingssystemet kan desværre ikke håndtere brug af specielle tegn som fx omlyd. Efter tilmelding kan du sende en mail til Birthe, så retter hun navnet, så det står rigtigt på deltagerliste og navneskilt.
Vi hæver først pengene i juni, når vi fakturerer.
Står du på venteliste, så hæver vi først pengene, når du har sagt ja til en plads på lejren.
Ja. Når tilmeldingen er afsluttet, modtager du en bekræftelse på mail.
Når tilmeldingen åbner, vil der være stor belastning på systemet. Hvis du oplever problemer, så vær tålmodig og prøv igen.
Hvis problemerne fortsætter, kan du sende en mail til Birthe.
Muligheden for venteliste er tilgængelig fra start, men skal kun bruges, hvis det ikke længere er muligt at vælge en almindelig plads på lejren.
Når lejren er fyldt, forsvinder valget om deltagelse, og du kan kun tilmelde dig ventelisten. Vi opfordrer til at tilmelde børn på ventelisten, da vi ofte kan finde plads til flere senere.
Kommer du på ventelisten, kan vi desværre ikke garantere, at du får en plads på lejren. Hvis der opstår en ledig plads, kontakter vi dig og tilbyder den.
Det er helt frivilligt, om du vil tage imod en tilbudt plads, når du står på ventelisten.
Efter tilmeldingen modtager du sidst i marts en mail med et link til en formular, hvor du kan vælge workshops.
Ja. Sammen med workshoptilmeldingen får du et link til en formular, hvor du kan skrive, hvem du gerne vil sove på værelse eller være i gruppe med. Piger og drenge sover hver for sig.
Afmeldingsgebyr: 350 kr. ved afmelding senest tirsdag d. 26. maj. Efter denne dato betales fuld pris for lejren.
Bemærk: Bliver dit barn syg eller må tage hjem af andre årsager, kan vi desværre ikke refundere hele eller dele af prisen, da vi stadig har udgifter til skole, aktiviteter og forplejning.

Sommerlejr for børn i 1.–7. klasse
Sang- og musiklejren er en årligt tilbagevendende lejr for børn, der efter sommerferien skal starte i 1.–7. klasse. Lejren byder på en bred vifte af aktiviteter: sang og musik, drama, kor, dans og meget mere. Derudover kan deltagerne glæde sig til bibeltimer, sport, bål, konkurrencer og udendørs aktiviteter og forrygende underholdning om aftenen!
Lejren arrangeres af IM-musik, Indre Missions Musikarbejde.
Har du spørgsmål?
Du kan se nogle af de mest almindelige spørgsmål under Spørgsmål og svar ovenfor. Finder du ikke et svar, er du altid velkommen til at kontakte os.

