Stærke konfirmand-ikoner

Helle Noer laver ikoner rundt om i landet med over 1.000 konfirmander.

Helle Noer har i foråret haft travlt med at hjælpe mere end 1000 konfirmander rundt i landet med at udtrykke deres konfirmandord som et billede – et lille ikon. Det kommer der mange fine resultater af, som bliver beundret og gemt på væggene i årene, der kommer. Og der ligger også mange tanker bag! Skaberen af ikonen til venstre havde oplevet dårligt selvværd og ville minde sig selv om ikke at lytte til det, andre siger om hende, men i stedet til det Gud siger: Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig! (Es. 43,4)

En anden konfirmand havde svært ved at finde et godt bibelvers i den liste, præsten havde givet hende, så i stedet begyndte hun at skrive en række spørgsmål til Gud: Hvorfor lader du mennesker ødelægge jorden? Hvorfor er mennesker onde ved dyrene?

Vi blev enige om, at verset fra Åb. 21,5 kunne bruges: Se, jeg gør alting nyt! På ikonen til højre ser man de triste farver på den døende jord med mennesket, der rækker ud efter hjælp – eller måske priser Gud, fordi han har en løsning på lidelserne. Modsat er dyrene placeret i de smukke regnbuefarver som et tegn på, at Gud lover en ny jord, hvor også dyrene har det godt.

Måske kender du en præst, der kunne være interesseret. Læs mere om konceptet her.

 

Må vi sende nyheder til dig?

Modtag vores nyhedsmail og få nyheder fra IM-musik direkte i din indbakke.



Ved at tilmelde dig vores nyhedsmail accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs mere i vores persondatapolitik.
Seneste artikler
Kunsten behøver ikke at forklare sig
På konferencen FRYD i Aarhus blev tro og kreativitet udforsket gennem kunst, musik og ord. For Helle Viftrup Kristensen handler det om at bringe…
Fællessang vækkede barndomsminder hos førstegangsdeltager
Birgit Kofod Keseler var blandt de 750 deltagere ved Syng den igen i Skjern. Hun kendte nogle af sangene fra barndommen, lærte nye og er ikke i tvivl:…
Lovsangsaften den 3. oktober i Skjern
Kom og mærk lovsangsfællesskabet, når vi er mange, der lovsynger Gud sammen. Aftenen veksler mellem at lytte og synge.  …