Koncerter med For KING & COUNTRY og Josiah Queen

GLOW afholder snart to spændende koncerter. Du kan opleve

For KING & COUNTRY i Forum Horsens tirsdag den 25. august og Josiah Queen tirsdag den 15. september i Train, Aarhus. 

Om få dage bliver det største produktionsmæssige show skudt afsted i Glows historie. Det gør det, når for KING + COUNTRY indtager Forum Horsens. De er et af de allerbedste kristne livebands og har modtaget adskillige Dove og Grammy Awards. Flere vil også kende dem fra filmen "Unsung Hero", som handler om deres families historie, da de mistede alt i Australien og flyttede til Nashville. for KING + COUNTRY har sidst været i Danmark i 2017, hvor man kunne opleve dem på Train i Aarhus. Koncerten i Horsens bliver dog i en helt anden kaliber, og hvis man synes, at showet på Train var fantastisk, så kan man godt skrue forventningerne op - det bliver en kæmpe oplevelse. 

D. 15. september spiller Josiah Queen på det nye Train i Aarhus, hvor han har Strings & Heart med som support. Josiah Queen har særligt gjort sig bemærket hos de helt unge og er også et navn, der er kendt udenfor kirken. Dusty Bibles var hans første helt store hit, som er blevet fulgt flot op med de seneste singler som Demons og Sundays. Josiah Queen er fantastisk live, og han har formået at samle sig en god flok fans i Danmark. Det kan vi også se på billetsalget, hvor der er meget få billetter tilbage. 

Må vi sende nyheder til dig?

Modtag vores nyhedsmail og få nyheder fra IM-musik direkte i din indbakke.



Ved at tilmelde dig vores nyhedsmail accepterer du, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig. Læs mere i vores persondatapolitik.
Seneste artikler
Lovsangsaften den 3. oktober i Skjern
Kom og mærk lovsangsfællesskabet, når vi er mange, der lovsynger Gud sammen. Aftenen veksler mellem at lytte og synge.  …
Nye lovsange fra WorshipToday
WorshipToday har udgivet en akustisk version af EP’en "I Dine Hænder".
FRYD-konference
Konferencen er for dem, der er optaget af kunst, tro og egne udtryk. En dag med fokus på skaberglæden, for såvel professionelle som begyndere. …