Tilmeld dig her

Tilmelding og FAQ

Hvorfor fungerer tilmeldingen ikke?
Vi oplever problemer med betaling ved tilmelding fra iPads og telefoner. Vi anbefaler derfor, at I bruger en computer til tilmeldingen. 

Hvad skal vi oplyse ved tilmelding?
Ved tilmelding skal I oplyse:

• Navn og adresse

• Forælders navn og telefonnummer

• Mailadresse

• Klassetrin efter sommerferien

• Prioriterede ønsker til showgruppe (1., 2. og 3. valg)

Bemærk: Hvis du vælger band, skal du angive, hvilket instrument du spiller, og gerne hvor længe du har spillet.

Derudover bliver I spurgt om:

• Tilladelse til, at IM-musik må tage nærbilleder til hjemmeside, sociale medier og PR-materiale.

• Samtykke til, at adresse og telefonnummer må stå på en deltagerliste.

Til sidst betaler I for lejren med kort (Dankort, JCB, Maestro, Mastercard eller Visa).

Hvad hvis mit barn har særlige behov?
Hvis dit barn har brug for specialkost, tager medicin eller har andre særlige behov, skal dette oplyses på en formular, som sendes ud til alle deltagere efter tilmelding.

Kan jeg bruge min Hotmail?
Vi anbefaler, at I bruger en anden mailadresse end Hotmail, da vi ofte oplever, at vores mails lander i spam eller slet ikke når frem. Brug gerne Gmail, der erfaringsmæssigt er bedre mht. spam/ikke-spam. 

Brug ikke specielle tegn
Tilmeldingssystemet kan desværre ikke håndtere brug af specielle tegn som fx omlyd. Efter tilmelding kan du sende en mail til Birthe, så retter hun navnet, så det står rigtigt på deltagerliste og navneskilt.

Hvornår hæver I pengene? 
Vi hæver først pengene i juni. 

Kan jeg være sikker på, at jeg er tilmeldt?
Ja. Når tilmeldingen er afsluttet, modtager du en bekræftelse på mail.

Hvorfor kan jeg ikke tilmelde mig?
Når tilmeldingen åbner, vil der være stor belastning på systemet. Hvis du oplever problemer, så vær tålmodig og prøv igen.  
Hvis problemerne fortsætter, kan du sende en mail til Birthe.

Hvad betyder det at være på venteliste?
Muligheden for venteliste er tilgængelig fra start, men skal kun bruges, hvis det ikke længere er muligt at vælge en almindelig plads på lejren.

Når lejren er fyldt, forsvinder valget om deltagelse, og du kan kun tilmelde dig ventelisten.

Vigtigt:

  • Der trækkes ikke penge, før du får en plads på lejren.
  • Vi opfordrer til at tilmelde børn på ventelisten, da vi ofte kan finde plads til flere senere.

Hvordan bliver jeg tilmeldt workshops?
Efter tilmeldingen modtager du i april en mail med et link til en formular, hvor du kan vælge workshops.

Kan jeg ønske, hvem jeg skal være i gruppe og bo sammen med?
Ja. Sammen med workshoptilmeldingen får du et link til en formular, hvor du kan skrive, hvem du gerne vil sove på værelse eller være i gruppe med. Piger og drenge sover hver for sig. 

Hvad koster det, hvis jeg er tilmeldt og alligevel ikke skal med på lejr?

  • Afmeldingsgebyr: 350 kr. ved afmelding senest tirsdag d. 27. maj. Efter denne dato betales fuld pris for lejren. 

Bemærk: Bliver dit barn syg eller må tage hjem af andre årsager, kan vi desværre ikke refundere hele eller dele af prisen, da vi stadig har udgifter til skole, aktiviteter og forplejning.

Indre Missions musikarbejde • IM-musik • Indre Missions Hus • Korskærvej 25 • 7000 Fredericia • Tlf.: 8227 1215 • musik(at)imh.dkPersondatapolitikCookie politik