KALENDEREN

18. september 2022
01. oktober 2022 - 02. oktober 2022
01. oktober 2022
20. november 2022

123 >>

Del med andre:

10.07.2014

Vellykket Sang- og musiklejr – takket være mange frivillige kræfter

I første uge af sommerferien var 130 børn og 35 ledere på Sang- og musiklejr på Grejsdalens Efterskole ved Vejle. ”Det var en helt fantastisk uge. Børnene fik en hel masse spændende musikalske og kreative oplevelser koblet sammen med bibelfortælling, gruppesnak og lovsang under temaet ”Helten over alle helte”. Vi ønskede at pege på, at vi kan finde gode forbilleder i bibelens helte, men at de alle sammen peger hen på Jesus, som er den største helt af alle. Jeg synes det lykkedes rigtig godt”, udtaler landsleder i IM-musik Benjamin Hougaard, som også var leder på lejren. Lejrens kreative og musikalske aktiviteter blev samlet i SHOW-time fredag eftermiddag, hvor forældre, bedsteforældre og venner gennem et show fik et indblik i nogle af lejrens spændende aktiviteter. ”Det var en festlig oplevelse for alle. Lederne havde sammensat et meget kreativt og afvekslende program sammen med deltagerne med drama, dans, kor, band og stomp. Deltagerne hjalp også med teknikken nede bagved. Det var opløftende at opleve, hvordan så mange frivillige sætter en uge af deres ferie af til at være ledere for børnene. Takket være dem, blev lejren en succes.” 


Kommenter artiklen:

Indre Missions musikarbejde • IM-musik • Indre Missions Hus • Korskærvej 25 • 7000 Fredericia • Tlf.: 8227 1215 • musik(at)imh.dkPersondatapolitikCookie politik