KALENDEREN
-
20. november 2025
-
30. november 2025
-
23. januar 2026 - 24. januar 2026
-
25. januar 2026
18.11.2025
Ny dansk lovsang: “Du Forvandler”
En ny dansk lovsang ser dagens lys: “Du Forvandler” er netop udkommet via WorshipToday og er skrevet af tre unge danske sangskrivere. Sangen formidler et stærkt kristent budskab om forvandling, frelse og frimodig tro.
Sangskriver Johannes Techow fortæller, at sangen peger på Guds vej til fællesskab med mennesker: “Du forvandler’ handler om, hvordan Gud har banet vejen for os til et evigt fællesskab med ham. Omkvædet forkynder Gud som frelser ved, at han gennem sin død på korset brød skellet mellem os og Gud, som helt konkret kunne ses ved det flængede tæppe i templet. Derfor kan vi frimodigt dele et fantastisk budskab: At Guds naglede hænder har banet vej til evigt fællesskab med ham! Verset er en bøn om, at Gud må give os netop denne frimodighed og skabe troen i mennesker.”
Med udgivelsen ønsker de unge sangskrivere at inspirere både menigheder og enkeltpersoner til at løfte blikket mod Gud og blive mindet om hans nærvær og forvandlende kraft. Sangen er skrevet og sunget på dansk og bidrager til den voksende bevægelse af nye danske lovsange fra unge stemmer med hjerte for tilbedelse.
Udgivelsen er en del af WorshipTodays arbejde med at fremme ny dansk lovsang.















