KALENDEREN

23. juni 2025
29. juni 2025 - 04. juli 2025
27. september 2025
FRYD konference i Aarhus
04. oktober 2025 - 05. oktober 2025

12 >>

Del med andre:

05.06.2025

Koncert med Michael W. Smith

Michael W. Smith kommer igen til Danmark! Mandag den 23. juni kan hans musik og sange, som vi er mange, der kan synge med på, opleves i Forum Horsens. 

20 millioner solgte albums, 45 Dove Awards, 3 Grammy Awards, næsten 300 sange i hans katalog og 25 albums. Listen er lang og imponerende, hvis man kigger på Michael W. Smiths meritter. Hans karriere på den kristne musikscene strækker sig over flere generationer af publikum. Det glæder vi os også til at opleve i Forum Horsens d. 23. juni, hvor han gæster Danmark igen. Der er stadig lidt billetter til salg. Så inviter din far og mor eller dine børn, så I sammen kan opleve ophavsmanden til rigtig mange af de lovsange vi synger.   

Dyveke Nepper udtaler: Jeg glæder mig til, at Michael W. igen gæster landet. Selv om han har været her nogle gange, og man kan fristes til at sige, at "ham har vi hørt", så synes jeg bare hans koncerter kan noget særligt. Det er ikke så mange koncerter, hvor man på den måde kan opleve flere generationer skråle med på de allerfleste sange. Han formår at skabe et lovsangsrum, som meget få kan, og de fleste af os husker hans sange fra en eller anden speciel tid i vores liv, og det kan noget særligt. 

Det bliver en fantastisk aften, som vi håber, du vil være med til. Billetter købes på ticketmaster.dk.


Kommenter artiklen:

Indre Missions musikarbejde • IM-musik • Indre Missions Hus • Korskærvej 25 • 7000 Fredericia • Tlf.: 8227 1215 • musik(at)imh.dkPersondatapolitikCookie politik