KALENDEREN

28. april 2024
17. maj 2024 - 20. maj 2024
30. juni 2024 - 05. juli 2024
07. juli 2024 - 13. juli 2024

12 >>

Del med andre:

11.09.2019

IGNITE - Lovsangsfest for alle

Sidste år startede IGNITE Lovsangsfest op i Danmark og blev holdt i Vejle med et overraskende stort deltagerantal. Lovsangsfesten bliver derfor gentaget - igen med komplet gratis adgang, men nu i lidt andre rammer. I år har IGNITE-udvalget formået at samle sponsorer nok ind til at kunne leje Vejle Musikteaters store sal for at gentage succesen. Grejsdals Efterskole har blandt andet sponsoreret en større sum for at få det op at stå. Det bliver en kæmpe oplevelse, og med gratis adgang er det ikke værd at overse.
IGNITE Lovsangsfest er en lovsangsfest til dig, hvad enten du er tændt af Gud, kæmper med tvivl eller endnu ikke har oplevet Guds nærvær. ALLE er velkomne! Vi ønsker at skabe et rum til lovprisning, bøn, forkyndelse, og skabe et fællesskab med hinanden og et fællesskab med Jesus.
Lovsangsfesten bliver afholdt d. 20. september kl. 19:30 i Vejle Musikteater, og det er komplet gratis for alle. Der er plads til alle, og man er velkommen, om man er ung eller gammel. Vi glæder os til at have en lovsangsfest sammen med jer!
Læs mere på IgniteLovsangsfest.dk.


Kommenter artiklen:

Indre Missions musikarbejde • IM-musik • Indre Missions Hus • Korskærvej 25 • 7000 Fredericia • Tlf.: 8227 1215 • musik(at)imh.dkPersondatapolitikCookie politik