KALENDEREN

28. april 2024
17. maj 2024 - 20. maj 2024
30. juni 2024 - 05. juli 2024
07. juli 2024 - 13. juli 2024

12 >>

Del med andre:

12.02.2016

Gospel-kids familien er blevet større!

Nyt samarbejde skal give flere Gospel-kids kor

Gospel-kids har indgået samarbejdsaftale med LMBU og LM-musik Med de to nye samarbejdspartnere kan et Gospel-kids kor, som er tilknyttet Gospel-kids netværket, nu også vælge at tilslutte sig Luthersk Missions Børn og Unge som bagland, hvor det hidtil kun har været Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

- I forlængelse af den satsning, vi har gjort med at ansætte en børnemusikkonsulent, er det naturligt at indgå denne aftale, hvor kor kan blive tilsluttet Gospel-kids gennem LM, fortæller Lars Larsen, landsleder i LMBU, og fortsætter:

- Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når der findes et rigtig godt materiale. Gospel-kids har et materiale med sange, koreografi, forkyndelse og masser af inspiration til korarbejdet. Det er et materiale, som er lige til at gå til og som vi godt vil anbefale. Vi vil gerne opfordre til mere sang, musik og korarbejde og tror, at Gospel-kids materialet kan hjælpe med det, slutter landslederen.

Benjamin Hougaard er daglig leder af Gospel-kids, og har gennem længere tid stået for dialogen med LMBU og LM-musik.

- Med Gospel-kids formidler vi evangeliet om Jesus Kristus for børn og juniorer på et evangelisk-luthersk grundlag. En Gospel-kids gruppe er et sted, hvor glæden er i centrum og bliver udtrykt gennem bevægelse, sang og musik. Jeg er rigtig glad for, at flere kan tilslutte sig netværket, så Gospel-kids familien kan blive endnu større.

Fakta om Gospel-kids

Der er omkring 25 Gospel-kids grupper rundt i hele landet, og der bliver stadig flere. Vi har indtil nu udgivet seks cd'er med tilhørende materialepakker.

Alle der kan tilslutte sig formålet, kan starte et Gospel-kids kor. Man kan få hjælp til opstart af koret fra den regionale Gospel-kids konsulent. Kor kan efterfølgende få supervision af konsulenter i både LM og Gospel-kids.

Se mere på gospel-kids.dk


Kommenter artiklen:

Indre Missions musikarbejde • IM-musik • Indre Missions Hus • Korskærvej 25 • 7000 Fredericia • Tlf.: 8227 1215 • musik(at)imh.dkPersondatapolitikCookie politik