KALENDEREN

24. januar 2025 - 25. januar 2025
14. marts 2025 - 15. marts 2025
15. marts 2025
06. juni 2025 - 09. juni 2025

123 >>

Del med andre:

18.12.2023

Ej, det’ snyd!?!

Det kan ingen af os vist lide – at blive snydt!

Jeg får altid en oplevelse af at blive snydt, når 4. søndag i advent (som i år!) falder sammen med juleaften. Så mangler jeg jo en hel weekend til at nå alt det, der for mig er blevet dejlige traditioner her op til jul: familietid, kalenderlys, gaveindkøb, julepyntning, småkagebagning, julefilm, håndbold mm.

I virkeligheden har jeg jo lige så lang tid, som jeg plejer. Juleaften falder også i år den 24. december. Jeg er ikke blevet snydt. Det føles bare som om. Men følelsen er ikke virkelighed. Den er nok egentligt et udtryk for, at jeg gerne vil have mere, end det jeg allerede har.

Jesus er anderledes! Jesus havde alt godt i himlen. Alligevel blev han født som et menneske, der var afhængig af andre menneskers hjælp og omsorg. Jesus oplevede svigt, sygdom og smerte. Som voksen blev han henrettet på et kors.

Paulus skriver i Filipperbrevet: ”Han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.” (Fil. 2, 6-8)

Jesus blev ikke snydt. Han vidste, hvad det kostede at være vores frelser. Alligevel gjorde han det. Han valgte det. Der kan ikke være tvivl om, at vi har stor værdi for ham!

Paulus har en stærk opfordring til os: ”Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel. I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus.” (Fil. 2, 3-5)

Med det vil jeg ønske jer alle en velsignet jul: at den må handle mest om Jesus! Må den glæde, Jesus giver, plante sig og brede sig i os alle. Alt, hvad vi behøver, har vi fået af ham. Hos Jesus bliver ingen snydt!

Glædelig jul!

Linda Kofoed Iversen
Landsleder i IM-musik

 

 


Kommenter artiklen:

Indre Missions musikarbejde • IM-musik • Indre Missions Hus • Korskærvej 25 • 7000 Fredericia • Tlf.: 8227 1215 • musik(at)imh.dkPersondatapolitikCookie politik